Under Construction

Orientering om menighedsmøde og menighedsrådsvalg:

På menighedsmødet i Købnerkirken kan du være med til at 'bygge' kirke
På menighedsmødet er du med til at ‘bygge’ kirke

I Købnerkirkens fællesskab sker der hele tiden noget nyt og det kan være svært at følge med i det alt sammen. Med jævne mellemrum afholdes ’menighedsmøder’. Her kan du høre om alt det nye og du kan være med til at påvirke planerne for fremtiden. Næste menighedsmøde afholdes søndag 24. november kl. 12.00-14.00 umiddelbart efter gudstjenesten. Sæt X i kalenderen og kom og vær med til at ’bygge’ fremtidens kirke.

Et vigtigt punkt bliver menighedsrådsvalg. Hvert år er en af menighedsrådets fire medlemmer på valg. Undtagelsesvis skal der denne gang opstilles mindst to kandidater. Menighedsrådet ønsker nemlig i 2014 at ledelsesarbejdet styrkes ved at der også vælges en suppleant der kan deltager i menighedsrådets arbejde i et år.

Forslagsvalget er slut og der er ialt opstillet tre kandidater: Dorte Berntsen, Jan Kaas Henriksen og Jesper Mølgaard. Den kandidat som får flest stemmer er valgt. Den kandidat som får næstflest stemme er suppleant i et år og deltager fuldt ud i menighedsrådets arbejde i 2014.

Andre vigtige emner bliver bl.a. budget 2014, valg til andre tillidsposter, ny ledelsesstruktur og nye regler for menighedsrådsvalg. Dagsorden til mødet offentliggøres 17. november. Menighedsmødet er åbent for alle. Enhver har taleret og menighedens medlemmer har også stemmeret.

Skriv et svar