Så hør dog efter!

Cafegudstjeneste i Købnerkirken forår 2013

Cafegudstjeneste i Købnerkirken forår 2013

I Købnerkirkens café på søndag 18. august kl. 10.30 handler det om ’at lytte’. ”Så hør dog efter!” Men hvordan kan jeg det, når det meste jeg hører, er tomt og meningsløst? Alting omkring mig larmer uden at have noget at sige. Til en døvstum mand sagde Jesus ”Effata!” Det er en befaling om at ’lukke op’ og pludselig stod manden der med både åben mund og åbne ører. På søndag vil Jan Kornholt fortælle om at Jesus hjælper dig med at ‘lukke op’ og lytte til det som er vigtigt.

Søndagens cafegudstjeneste i Købnerkirken foregår omkring bordene i kirkesalen hvor vi nyder både fællesskabet og budskabet under uformelle former. Undervejs bliver der mulighed for at spise lidt og nyde en kop kaffe eller juice. Det er gratis, men du bliver opfordret til at give en frivillig gave til dækning af udgifterne. ’Dagens gave’ er en indsamling til Købnerkirkens nødhjælpsprojekter.

Skriv et svar