Vi har fået byggetilladelse!

Købnerkirken efter ombygningen

Købnerkirken efter ombygningen

Købnerkirken har nu endelig efter halvandet års ventetid modtaget byggetilladelse fra Københavns Kommune. Købnerkirkens byggeri omfatter en fuldstændig ombygning af hele kirkens underetage med ny indgang og indvendig elevator.
Første etape af byggeriet kan snart påbegyndes. Der venter dog endnu 2-3 måneders forberedende arbejde inden selve ombygningen sker. Men den gode nyhed er, at nu sker der endelig noget og at vi kan forvente første etape færdiggjort inden jul!

Første etape koster omkring 3 mil. kr. og omfatter renovering af det store lokale i underetagen, med ny kloakering, gulvvarme, klinkegulv og nyt cafekøkken. Desuden bliver der lavet ny handicapvenlig indgang fra Skotlandsplads og indvendig elevator til kirkens tre etager. Købnerkirken har af egne midler sikret økonomien til første etape bl.a. ved en indsamling blandt kirkens aktive som gav ca. 1,5 mil kr.

Samtidig med påbegyndelsen af første etape vil vi i samarbejde med Københavns Kommune søge midler fra diverse fonde til at sikre at vi også kan færdiggøre de efterfølgende planlagte byggefaser.  Desuden vil arbejdet med at etablere kirkens nye nonprofit ‘Cafe Julius’ blive intensiveret. Cafeen vil blive det nye omdrejningpunkt i kirkens og kvarterets daglige liv.

Læs mere om Købnerkirkens byggeprojekt her…

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *