Kunsten at leve

Alle har brug for hjælp til at lære 'kunsten at leve'

Alle har brug for hjælp til at lære ‘kunsten at leve’

Nu kan du komme til gudstjeneste i Købnerkirken og lære kunsten at leve! Det er en svær kunst og de fleste slår sig undervejs. Men livet ER godt og fuld af muligheder. Og livet bliver endnu bedre når du lærer ’kunsten at leve’.

søndag den 24. februar kl. 10.30 handler det om ’venskab’. Hvordan bliver vi venner og hvordan kan jeg styrke venskaber? Det er Købnerkirkens præst Jan Kornholt der vil fortælle bl.a. om sine egne venskaber og om at vi finder et forbillede for venskab hos Jesus.

Ved Gudstjenesten medvirker Amager Gospelkors solistgruppe der under ledelse af Nina Luna og Mads Holm Andersen vil sørge for at der også musikalsk venter en stor oplevelse i Købnerkirken på søndag. Fx vil der blive plads til Carole King’s fantastisk sang om venskab ”You got a friend,” og som fællessang skal vi bl.a. synge Israel Houghton’s lovsang ”Friend”.

Dette bliver den første gudstjeneste under overskriften ”kunsten at leve”. Næste gang bliver 10. marts hvor emnet er ’kunsten at leve med forskellighed’. Og planen er at Købnerkirken i fremtiden vil indbyde til en ”kunsten at leve gudstjeneste” ca. en gang om måneden.

Skriv et svar