Gospel Generation KIDS og NEXT synger igen

Gospel Generation NEXT 2012

Gospel Generation er de to nye gospelkor for børn og unge i Købnerkirken under ledelse af Nina Luna og Mads Holm Andersen. En ny sæson begynder torsdag den 30. august.

Gospel Generation KIDS
Her er alle drenge og piger fra børnehaveklasse til 3. klasse velkomne. Vi synger gospelsange på både dansk og engelsk. Vi skal bruge kroppen og lære stemmen bedre at kende. Vi skal lege og danse og have det sjovt. Vi øver hver torsdag kl. 16.00-17.00

Gospel Generation NEXT
For alle børn og unge fra 4. til 10.klasse. Vi synger fede gospelsange på både engelsk og dansk, og arbejder med sangteknik, koreografi og energi! Både smukke ballader og vilde uptempo numre er på repertoiret. Vi synger og øver sangteknik, optræder til koncerter og meget mere! Vi øver hver torsdag kl. 17.00-18.15

Lidt praktisk
Gospel er ikke kun for voksne …! At udvikle børn og unges musikalske forståelse er en rigtig god måde at stimulere deres trivsel og kreative sans! Leg og læring indgår i forening og styrker børnenes evner og tro på sig selv. Vi lægger stor vægt på fællesskab og det sociale aspekt i det at synge i kor sammen. Det kræver ingen musikalske forkundskaber at være med, kun lysten til at synge. Og så er der kaffe til de voksne imens. Kunne du tænke dig at være med, eller kender du nogen som har lyst? Så kik ind i Købnerkirken på Skotlandsplads en torsdag og syng med! Kom selv, tag vennerne med eller tag dine børn eller børnebørn med. Vil du vide mere så kontakt Jan Kornholt tlf. 21 49 44 12. Det er gratis at være med de første 2-3 gange.  Hvis Gospelgeneration er noget for dig så kan du melde dig ind. Kontingent er 400 kr. pr. sæson = et halvt år.

Skriv et svar