Cafe med religionsfrihed

Hvad er religionsfrihed, og hvad skal vi med den?

Ved cafégudstjenesten i Købnerkirken på søndag handler det om ‘religionsfrihed’. Vi har den 5. juni endnu engang fejret grundloven i Danmark. I grundloven står der noget om religionsfrihed, men hvor stor frihed er vi villige til at give religionerne i Danmark? Skal der være lige stor frihed for alle religioner? Eller skal vi – som Anders Fogh engang forkyndte – have religionerne ud af det offentlige rum?

Ved cafégudstjenesten i Købnerkirken på søndag kl. 10.30 vil Købnerkirkens præst Jan Kornholt fortælle, hvordan Jesus forholdt sig til religionsfriheden. Hvordan reagerede han overfor dem, som ikke ville følge ham? Og har vi Jesus som Herre og som forbillede, hvad betyder det så for vores forhold til dem, som ikke tror på Jesus og dem som tror på noget helt andet?

Musikken står Nina Luna og Mads Holm Andersen for. Det betyder, at vi skal opleve en skøn variation af nyere sange og salmer. Undervejs i gudstjenesten spiser vi og drikker kaffe og deler liv. Alle er velkommen, og det er gratis, men som sædvanlig er der mulighed for frivilligt at give en gave til Købnerkirkens arbejde.

Skriv et svar