NY gudstjeneste på søndag

Mads leder lovsangen i Købnerkirken (fra 15. april)


Vi kalder det ‘NY gudstjeneste’ i Købnerkirken på søndag den 20. maj kl. 10.30. Ikke fordi der sker noget vi aldrig har oplevet før, men fordi det er en nutidig gudstjeneste af den slags vi skal have mange flere af i fremtiden. Formen bliver uformel, enkel og med ny musik.

Nina Luna og Mads Holm Andersen står for musikken. Vi skal udelukkende synge nyere sange. Og så vil Købnerkirkens præst Jan Kornholt fortælle om “10 gode grunde til at være kristen.”
Ved gudstjenesten afsluttes vinteren og forårets kristendomsundervisning for unge. To unge fra Købnerkirken og to fra IBA (International Baptistkirke på Amager) har i et halvt år ‘gået til præst’ hos Jan Kornholt.
Efter gudstjenesten er der som sædvanlig kirkekaffe. Alle er velkomne!

Skriv et svar