En uge i Købnerkirken

Gospel Generation KIDS på kirketrappen

Uge 16 i Købnerkirken var en travl uge med tre gospelkorøvelser, bisættelse, undervisning, menighedsrådsmøde, frokostmøde og onsdagstræf,’affaldsdag’ og endelig gospelgudstjeneste sammen med ‘Gospel Fellowship’ i Hellig Kors Kirken på Nørrebro. Torsdag eftermiddag var det er pragtfuldt solskinsvejr. Så da børnekoret ‘Gospel Generation KIDS’øvede fik Mads den skøre ide at slutte øvelsen med at synge på kirketrappen. Det blev en stor oplevelse for børnene og de mange forbipasserende.

 

Købnerkirken er klar til affaldsdag

Søndag var Købnerkirken vært for Danmarks Naturforenings nationale affaldsdag. Arrangementet blev for anden gang planlagt i samarbejde med Københavns Kommunes Områdeløft. Kl. 10.00 blev der serveret morgenmad, hvorefter man kunne vælge straks at gå ud og indsamle affald i kvarteret eller man kunne gå til en kort ‘affaldsgudstjeneste’ i kirkesalen. Kl. 12.00 blev der serveret varm suppe til alle og der var præmier til de tre hold som havde samlet mest ind. Mange beboerer og organisationer fra lokalområdet deltog.

 

Gospelgudstjeneste med Amager Gospelkor

Søndag eftermiddag medvirkede ‘Amager Gospelkor’ved gospelgudstjeneste i Hellig Kors Kirke på Nørrebro. Koret deltog med 75 sangere under ledelse af Nina Luna og med Niels Engell på piano. Gospel Fellowship var vært for arrangementet der samlede 2-300 deltagere. Under Amager Gospelkors opvarmining blev en af de lokale beboere så nysgerrig at hun kikkede indenfor for at se hvad der foregik. Hun blev til hele gudstjeneste der varede mere end to timer med masser af sang, inspirerende prædiken af Peter Dyhr, nadver, lystænding, forbøn, kaffe mv.

Se flere billeder her…

Skriv et svar