Fri kirken for (homo)vielser!

I den seneste tid har der været en del debat om homoseksuelles mulighed for at blive viet i Folkekirken. Lad det være sagt med det samme: Jeg ikke går ind for, at homoseksuelle skal vies i kirken. Ikke fordi, der er noget i vejen med homoseksualitet, men simpelthen fordi det ikke bør være en kirkelig opgave at vie to mennesker uanset deres køn. Den opgave er en borgerlig opgave, som hører til på rådhuset.

Desværre (især for Folkekirken) er det ikke sådan, vi har indrettet os i Danmark. Her til lands kan Folkekirken vie mennesker med juridisk gyldighed. Derfor er Folkekirken for tiden taget som gidsel i den verserende debat om homovielser. En debat som for alvor skiller kristne ad og som også går kraftigt ud over sammenhængskraften i Folkekirken.

I en frikirke som Købnerkirken er vi fri for den diskussion. Vi har valgt ikke at foretage juridisk bindende vielser og vi er ikke bundet sammen med Staten. Derfor bliver det aldrig et diskussionspunkt, hvorvidt homoseksuelle også skal vies hos os.

Det er jeg rigtig glad for, for den diskussion er efter min mening total spild af tid. Der står ikke et ord i Biblen om, at det er kirkens opgave at vie mennesker. Til gengæld er det kirkens opgave at samle mennesker i et fællesskab, der ønsker at følge Jesus!

Og en ting er helt sikkert: Kirken bringer hverken varme til de frysende, mad til de sultne eller trøst til de sørgende ved at diskutere med sig selv, hvorvidt homoseksuelle skal have ret til at blive viet eller ej!

Med venlig hilsen

Silas Anhøj Soelberg

2 tanker om "Fri kirken for (homo)vielser!"

  1. Jan Kornholt

    Jeg er helt enig med Silas: Indgåelse af ægteskab med borgerlig gyldighed er ikke kirkens opgave, det er statens opgave. Derfor bør alle vielser foregå på rådhuset, hvorefter man så kan gå hen i kirken for at fejre sit bryllup med al den festivitas man ønsker.
    Det er omkring 10 år siden at jeg selv tog den beslutning at jeg som præst aldrig mere vil forestå en vielse. Jeg vil ikke være statens embedsmand, jeg vil i stedet tjene Jesus og gøre hvad han kalder mig til. Lad staten være stat og kirken være kirke! Det betyder at det må være de offentlige myndigheder der foretager den lovformelige del af en vielse og udsteder vielsesattesten. Det er derfor også staten og ikke kirken der bestemmer hvem der kan gifte sig med hvem.
    Efter indgåelse af ægteskab overfor de offentlige myndighed kan brudeparret så frit vælge at gå i kirke og lade præst og menighed formidle Guds velsignelse til de nygifte – og det må gerne ske med den helt store fest med bryllupssalmer, tale, tilspørgelse, forbøn mv.
    Tak til Silas for et godt indlæg.

    Svar
  2. Jan Kaas

    Jeg har lyst til at knytte en kommentar til Silas’ indlæg og Jans kommentar hertil:

    Nu er vi jo et anerkendt kirkesamfund med ret til at vie med borgerlig gyldighed. At vi så p.t. har en præst, der har deponeret sin ret til at foretage vielser, er i mine øjne ikke ensbetydende med at vielse af et homoseksuelt par ikke er en sag, der vedrører os.

    Lad mig slå fast, at jeg er enig med både Silas og Jan i, at en vielse i borgerlig forstand ikke har noget med kirke at gøre, og derfor retteligen bør forrettes hos borgerlig myndighed. Men hvad med den side af vielsen, som har med Gud at gøre – velsignelsen?

    På sin vis er folkekirken nået længere end vi – i og med at folkekirken har indført et ritual til brug ved et homoseksuelt pars bryllup. Det har vi ikke. Er det så fordi vi ganske naturligt vil anvende det ritual, vi praktiserer ved et heteroseksuelt bryllup, eller er det fordi vi ikke ønsker homoseksuelle bryllupper hos os?

    Svaret på det spørgsmål står ikke lysende klart, og det skal det gøre!

    Teologisk Forum i Baptistkirken i Danmark har udarbejdet et oplæg, som kan anvendes i samtalen om dette spørgsmål.

    Det er en samtale jeg glæder mig til at vi tager fat på.

    Svar

Skriv et svar