700 til koncert på søndag

Amager Gospelkor (foto: Carsten Lund)

Vil du være en af de 700 som skal til julekoncert i Købnerkirken på søndag den 11. december så er der stadig en chance. Der er endnu få billetter til koncerten kl. 16.00 hvor både Gospel Generation KIDS og NEXT og Amager Gospelkor optræder. Billetter er til salg ved korøvelserne i Købnerkirken tirsdag kl. 19-21.30 og igen torsdag kl. 16.00-18.30. Evt resterende billetter sælges ved indgangen for 100 kr. Koncerten kl. 19.00 er forlængst udsolgt.

Gospel Generation KIDS består af 15-20 børn på 6-9 år og NEXT er 10-12 unge på 10-15 år der synger forrygende gospel. Amager Gospelkor vil optræder med omkring 80 sangere til koncerten kl. 16.00 og 110 sangere ved koncerten kl. 19. Nina Luna dirigerer de tre kor. Mads Holm Andersen er pianist for Gospel Generation og Niels Engel er pianist for Amager Gospelkor og kapelmester for orkesteret der desuden består af Tobias Folting på trommer, Peter Mikkelsen på bas og Jens Haack på Saxofon.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *