‘Dagens gave’ til Gospel Generation

Gospel Generation KIDS 29. september 2011

Velkommen til nadver-gudstjeneste i Købnerkirken på søndag den 2. oktober kl. 10.30.

‘Dagens gave’ på søndag går til Købnerkirkens to nye kor, Gospel Generation KIDS og NEXT. Børnekoret KIDS har fået 16 deltagere, og ungdomskoret NEXT har 10 sangere. Begge kor har plads til mange flere deltagere. Så sørg for både at invitere børn du kender og at give en god gave, når vi samler penge ind på søndag.

Nina Luna, der er dirigent for ’KIDS’ og ’NEXT’, vil stå for musik og fællessang ved gudstjenesten på søndag. Og så vil Købnerkirkens præst, Jan Kornholt, prædike om bekymring, eller rettere om ’ikke at bekymre sig’.

Bemærk at Købnerkirkens fortrappe er ved at blive genopbygget. Adgang til kirkesalen vil i de kommende par uger ske gennem døren i siden af kirken ud mod parkeringspladsen. Selv om der lige er rod både foran kirken og inde i underetagen, så er alle velkomme indenfor.

En tanke om "‘Dagens gave’ til Gospel Generation"

  1. Jan Kornholt

    Vi indsamlede 1370 kr. til vores børnekor og ungdomskor ‘Gospel Generation Amager’. Selv om vi var færre til gudstjeneste end normalt, så blev ‘søndagens gave’ højere end normalt. Tak for opbakningen.
    Også tak til solisterne fra Amager som gjorde lovsangen hel fantastisk denne søndag.

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *